Frysehuset
Navnet kalder på en forklaring eller historie, og den er der også. Først i 1950-tallet blev de første andelsfrysehuse bygget til private husholdninger. De var startet lokalt med en 8 til 20 andelshavere, som regel i et nybygget mindre hus, men det kunne også være i en lejet bygning. Hver andelshaver havde så sin egen kummefryser. Nu var det slut med saltkaret med kød og flæsk i kælderen. (Jeg husker det fra mit hjem som en utrolig lettelse, nu skulle man ikke i kælderen hver dag. Senere kom også køleskabet.) Ideen bredte sig næsten utrolig hurtig. I 1958 var det blevet til cå 3000 små andels frysehuse rundt Danmark. Men det blev også én af de nye ting, der kom efter krigen 1940-45, der fik den korteste levetid. Allerede efter 10 år var de fleste huse lukket. Familierne havde fået sin egen hjemmefryser. En del af husene blev revet ned, andre blev brugt til hønsehuse eller lignende, men frysehuset på Gl Skolevej fik en hel anden skæbne. Huset blev solgt og fungerede nogle år som en slags fritidshus for en familie. Senere blev det købt af Steen og Tulle, som satte saddeltag på huset og indrettede det til et helårshus. Det har det så været siden.
Marker når du begynder fortællingen:→ [ch][✓ ch, 2023-01-17]Er ikke startet
Huset blev solgt videre i 2008, hvor Christina Håkansson købte huset og et tillæggende jordstykke af Jørn Jørgensen.

