Urupgaard
Gården købte Tove og jeg som gård nr to den 5. februar 1970. Gården, der var ejet af Anna og Johs. Crafack, begge 66 år, var tydelig mærket af pyromanbranden nogle år før.
På gården boede også deres datter og hendes søn på ca 7 år. Datteren var sammen med sin søn flyttet fra drengens far på nabogården Urupsminde. Nogen fortalte mig, at det havde været en voldsom oplevelse. Hvad, der er op og ned, kender jeg ikke helt. Urupgaard havde både køer, svin og høns. Det mest overraskende var, at stuehuset, der var fra 1909, hverken havde bad eller toilet, men et das i udhuset og formentlig etagevask. Vores første nødvendige investering var et badeværelse.
Marker når du begynder fortællingen:→ [hs][✓ hs, 2022-12-19]Er ikke startet
Tove og jeg har boet her på Urupgaard siden januar 2000. Forhistorien er følgende:
Efter vi havde ejet Vindinggaard siden 1962, solgte vi i 1999 halvdelen af Vindinggaard i et glidende generatiosskifte til Peter Clausen. Et led i aftalen var, at vi skulle flytte til Urupgaard, hvor vores skiftende medhjælpere havde boet i flere år.
Stuehuset her var godt brugt, så beslutningen om at bygge et nyt hus var ikke vanskeligt. Men hvilken hus og hvilken arkitekt skule vi vælge?
Vi valgte arkitekt Steffen Søndergaard, Askov og fortalte ham om vores ønsker om at tilpasse huset til udsigten mod syd og de gamle og store træer, men også ikke et parcehus, som var faret vild fra byen, men gerne et hus med lidt klassisk stil.
Selvfølgelig var vi spændt på, hvad Steffen Søndergaard 
kom med af forslag. Hans forslag var en stor overraskelse. Ud over tegning af hus var der også forslag til flytning af adgangsvejen til gården, port gennemkørsel og tilpasning af eksisternde bygninger. Temaet var symatri,som giver ro for øjet. Altså betydelig mere omfattende end vi havde forestillet os.
Efter grundig ovejelse valgte vi at at følge arkitektens ide. Vi kunne nu se, at Steffen Søndergaard var inspiret af Bygmester Holden Hansen, som han har skrevet en bog om. Men hvem er Holden Hansen ? Steffen Søndergaard fortæller i bogen, at Holden Hansen virkede her på egnen fra 1838 til 1874. I bogen er omtalt 40 stuehuse, som Holden Hansen har bygget eller er inspiret af ham. En del eksistere endnu, eks. Malt gamle præstegaard og Stenbrogaard i Eskelund. NB. Det lykkedes for Steffen Søndergaard at få Vejen Kommunes forskønnelses pris for huset.
Efter 5 og et halvt års perfekt samarbejde købte Solveig og Peter Clausen 1.januar 2005 sidste halvdel af Vindinggaard . Vi havde erkendt,,at der er forskel på udvikling og afvikling! Derfor var tiden rigtig for os til at begynde på et nyt kapittel.
Med 20 års pensionist erfaring kan spørge, hvordan det er gået.
Hverdagene er jo de fleste, så de havde første prioritet efter vi var flyttet. Derfor var opgaven at få gården tilpasset vores behov og ønsker. Til gården er der knap 22 ha. De 17 blev lejet ud til Vindinggaard, 3 ha af det mest kuperede jord valgte vi at lade ligge i natur, hvor vi hvert år har plantet 100-400 træer og buske. Det er nu blevet til 2 ha skov og en sø med græskarper og en mase vildt. Resten er gårdsplads og vej.
Efter vores aktive arbejdstid var slut, opstår et naturligt behov for motion. Her var vores hund en god hjælper. Den forlanger, at blive rørt . Hver morgen kl 7 er den mere end klar til, at jeg med den går de 2 km over marken til Vindinggaard. Her er Tove ankommet på cykel, hvor vi så bytter til stor glæde for Freja, som hunden heder. Som supplement: motionere og svømmer vi tre formiddage om ugen. Det føles godt.
Som pentionist oplever man virkelig, at vi bor i et rigt og godt land med mange tilbud og omsorg, som kommunen er pligtig at tilbyde, hvis man har behov. Desuden ser vi, at mange ældre laver meget frivillig arbejde til gavn og glæde for mange. Imponerende!
Med alderen er rejselivet for os rundt i verden aftagende. Nu er det den nære familie, der får vores tid. Vi har tre børn, som med deres familier bor henholdsvis i Malling, Viborg og Harndrup på Fyn. Det er blevet til 7 børnebørn og et oldebarn, der bor med sine forældre i Chile.