Skibelundgård
Marker når du begynder fortællingen:→ [fr][✓ fr, 2023-01-16]Er ikke startet
Vi malede Skibelundgård gul i 1994 efter, at vi havde overtaget gården den 1. marts, 1991. Da var den hvidkalket. Forandringen var ikke lige velset blandt de ældste af vores nye naboer. Det hørte vi, når vi var i Dagli’Brugsen.
// Vi malede gården gul i 1994.//
Skibelundgård blev i sin nuværende form bygget i 1907 (stuehuset), 1911 (stalden mod nord), mens alleen og den lige indkørsel fra vest blev etableret i 1916 (eller måske 1917). Jens Peter og Maren (født Nielsen) Nederby købte det daværende Skibelundgård i 1893 for 15.300 kr. Ligesom mange andre var Nederby tilflytter (i 1923 var 72% af samtlige ejendomsbesiddere i Malt sogn tilflyttere). Han kom fra Vestjylland.
I 1920 overdrog Jens Peter Nederby gården til sit eneste barn, Johannes Nederby, der drev gården sammen med sin kone Margrethe (født Boesen og kaldet Dutte). De fik 3 børn, Lis, Ragnhild og Jens Peter – den sidstnævnte overtog gården og ejede den, indtil han og hans kone, Elin, i 1991 solgte bygningerne og 2,4 Ha jord - heraf Duttelund, der ligger lige op ad Skibelund Krat - til os og resten af jorden til Peter Søndergaard Jørgensen. I slutningen af 1980erne blev længerne mod vest (maskinhus) og mod nord (stalde) revet ned.
Slægten Nederby drev således i knapt 100 år og i 3 generationer Skibelundgård fra 1893 til 1990. Gården havde tidligere bl.a. været ejet af forstanderparret for Skibelund Friskole Knud og Georgia Pedersen (1881-1888).
Da vi købte, trængte gården til at blive istandsat og moderniseret, men stuehuset var beboeligt, og vi besluttede, at udsigten ud over dammen ned mod Skibelund Krat kunne ingen tage fra stedet, og så ville vi, i det omfang vi fik råd til det, modernisere. Vi gik i gang og har løbende renoveret inde og ude og bygget den nuværende mur rundt om gårdspladsen, så den følger soklen af de nedrevne staldbygninger, ligesom vi har revet den gamle transformatorstation ned og plantet en ny allé med spidsløn i 2017. Den gamle allé gik til i løbet af nogle ganske få år efter vores ankomst pga. elmesyge, men stod jo dog også i præcist 100 år.
I 1993 købte vi en lille fårebesætning af Gotlænderfår i Læborg, og vi har i alle årene siden fulgt årets gang med og gennem vores fårebesætninger, der har bestået af mellem 5 og op til 10-15 moderdyr – nu Texel og Suffolk.
Den 11. maj 1992 blev vores søn, Thorsten Svend Rasmussen født her på gården, hvor han voksede op, inden han flyttede til København og blev civilingeniør.
Marianne og jeg er begge gymnasielærere. Vi er også begge tilflyttere – Marianne fra Harboøre og jeg fra Aarhus. Vi traf hinanden på Vejen Gymnasium og flyttede sammen, da vi købte Skibelundgård. Marianne blev senere gymnasiekonsulent i Ribe amt og var i sine sidste 21 aktive år vicerektor på Esbjerg Gymnasium. Jeg blev i 1999 rektor på Bjerringbro Gymnasium, hvorfra jeg blev pensioneret 1. januar, 2014. Jeg har fortsat kontakt til Bjerringbro, hvor jeg hvert år uddeler min uddannelsespris til en mønsterbryder på skolen, og så sidder jeg fortsat i bestyrelsen for Nørgaards højskole i Bjerringbro. I mange år har jeg været næstformand i Skibelundforeningen.
// Garagerne og laden.//
Nu arbejder vi på at bringe arven i 0 ved at rejse så meget, vi kan overkomme. Vi har siden 1999 holdt vinterferie i uge 7 (og på det seneste også 8) på en fjeldgård i Jämtland. Gode venner af Marianne lader os låne gården, der ligger ved Åkersjön mellem Östersund og Åre.
Vi har en tradition med at rejse ud, når vi fylder rundt. Det er blevet til Venezuela (mig: 50 år), Nova Scotia (Marianne: 50 år), Great Barrier Rief (mig: 60 år), Rio de Janeiro (Thorsten: 18 år), New Zealand (Marianne: 60 år), Route 66 (mig:70) og St. Croix (mig: 75), og uden nogen særlig begrundelse har vi endvidere rejst i Cuba, Yukon Territory og Labrador.
// Vinteren 2020-2021.//
Læs mere om Skibelundgård i J. P. Nederbys selvbiografi ”Smaaneg”.
4. december, 2022 – Finn Rasmussen.